Den 1. December kl. 10:00 tog Marshall, Ted og Barney afsked med deres venner for de skulle til at forlade jorden. deres helt nye specialbygget rumfærge var klar. klar til at tage til Mars. de gik alle tre ind i rumfærgen og da de alle var spændt fast begyndte nedtællingen fra Kennedy space center. Ten, nine, eight, seven, six, five, four, three, two, one, ignition, liftoff. og rumfærgen var sendt afsted. efter fem minutter var de i kreds om jorden. nu gik turen mod månen. for de skulle bruge månens tyngdefelt til at få nok fart på til at komme helt over til mars. men så fik de et problem for der var en kæmpe stor, brændene, meteor på vej mod dem! "Det er da ikke noget problem" sagde Barney. "vi skyder den da bare med de monteret lasere." så Barney vendte skibet om og gjorde klar til at skyde. tre, to, en, der skydes og lige for øjnene af dem, sprang den kæmpe store meteor. "wow" lød det fra dem alle sammen. men nu skulle de videre. de var allerede bagud på grund af meteoren så de fløj så hurtigt de kunne op til månen. da de så var kommet op til månen skulle de lande på rumstationen der var i kredsløb rundt om
månen. så de kunne tanke rumfærgen op. da den var fyldt tog de afsted igen. de fløj rundt om månen indtil de var det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt. og da de var der satte de rumfærgen op på fuld kraft. de var stadig i kreds om månen indtil de havde så meget fart på at månen ikke kunne holde dem mere og så fløj de afsted mod mars med fuld kraft på. da de nåde topfarten slukkede de for motoren da de nemlig ikke havde noget modstand på rumfærgen fordi de var i rummet. det var også ved at være sent så de lagde sig til at sove. "controlcenter to spaceship. wake up." lød det fra højtalerne i rumfærgen. så de stod op og satte sig ind i cockpittet. Barney tænde motorene og gav fuld gas. men der skete ikke noget. "mekanismen til gas håndtaget må være gået i stykker" sagde Barney "jeg går ud og tjekker det" lød det så fra Ted. og så gik han ud af cockpittet og tog sin rumdragt på. og så gik ud og tog sin jet-pack og tog en livline og satte fast til hans dragt. nu fløj han ud mod fronten på rumfærgen. så åbnede han en klap og så at der var en ledning der var delt i to. det lignede faktisk den var gnavet over. men kunne jo ikke passe. imens ted lavede ledningen hørte han et skrig inde fra rumfærgen. "Ted der sidder noget på ruden! og det er levende!" ted skyndte sig hen til for ruden. men der var ikke noget. der var kun Barney og Marshall der grinede som de aldrig havde gjort før. da ted var kommet ind igen fortsatte de mod Mars. 6 måneder senere: "så er der kun 1000 km. tilbage" lød det fra Barney. men så sagde ted: "så burde vi kunne se den. er du sikker på at vi er det rigtige sted" "ja." sagde Barney. de var det rigtige sted. men det var
Mars ikke. for noget havde sprunget planeten i luften! og det var intet mindre end Døds-stjernen.
imperiet havde fundet mælkevejen og de ville prøve at tage magten over denne galakse. så de brugte deres laser til at skyde jorden til atomer. så på et splidt sekund var Marshall, Ted og Barney de eneste mennesker tilbage fra jorden. så det var deres opgave at ødelægge døds-stjernen. så de fløj over mod den, ind igennem et lille hul oppe i toppen af den og brugte deres laser til at skyde reaktoren der sidder inde i midten af den. så satte de fuld kraft på og nåede lige præsis ud inden den sprang i luften. derefter fløj de tilbage til rumstationen ved månen for der var massere af vand og mad. og der boede de så resten af deres liv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar