De radioaktive væsner

26. april 1986 


"Skynd dig! Skynd dig ind i bilen! Der er sket en ulykke i Pripyat, det har noget at gøre med Tjernobyl værket". Sean skyndte sig at tage sin lufttætte dragt og en ilt flaske på ryggen og skyndte sig ind i bilen. Sean og hans hold kørte meget hurtigt og med fuld udrykning. Da de kom frem så det meget værre ud ind de havde forventet, ilden stod højt op af reaktor 4 på Tjernobyl kræftværket. Sean vidste godt at det var virkelig slemt så de skyndte sig at gå ind og se om de kunne gøre noget men da de kom ind så de at de ikke kunne gøre andet end at kalde efter end brandhelikopter der kunne slukke ilden. Imens skyndte Sean og hans hold sig ind og se hvor mange de kunne redde ud fra ruinerne. Dem de fik ud kørte de på hospitalet så hurtigt de kunne. Så hørte Sean en lyd, det lød som om der var en der stod med en pind og svingede den rundt i luften, det lød faktisk også som en helikopter. Brandhelikopteren!!! Den kom endelig! Nu skulle den bare smide alt vandet den brændene reaktor. Yes! sagde Sean inde i sig selv, men det skulle han aldrig have sagt, fordi efter alt vandet havde ramt ilden brændte reaktoren stadig videre. Der var intet at gøre nu. Det eneste, vi kunne gøre var at evakuere alle menneskerne, så der ikke var flere, der ville dø.

30. april   


Efter ulykken blev Sean tilbudt et job som chef af indkapslingen af reaktoren. Han skulle styre at det blev gjort ordenligt så der ikke var radioaktivt udslip. Sean boede mange kilometer væk så de lavede først et hus til ham ud af beton så han kunne bo i byen uden at blive udsat for stråling. Det var ikke noget stort hus og heller ikke noget pænt hus, det var et lille kedeligt, grimt, gråt, firkantet hus. Inde i huset var der en dør, én lampe i loftet og ingen vinduer (for så ville strålingen kunne komme ind der) en seng og en stol. Det var det. Han skulle også kun bo der i et par måneder ind til indkapslingen var færdig. Sean har også sin lufttætte dragt og et par ilt flasker så han heller ikke blev udsat for radioaktivitet når han var ude fra sit hus.

31. april  


Dyt, dyt, dyt Sean vågnede. Han hørte sit ur bippe, han kom i tanker om at han havde sat en alarm så han ikke kom for sent på arbejde. Han tog sit tøj på, tog sin lufttætte dragt på og en ilt flaske på ryggen og tilsluttede den til dragten så han stadig kunne trække vejret selvom dragten var lufttæt. Sean gik udenfor i den nyeste "ghost town". Alle var evakueret i en radius af 30 km rundt om Tjernobyl værket. Sean var den eneste der boede i byen, alle de andre arbejdere kom ind i byen med en bus. De havde også lufttætte dragter på. Nu kom mobil kranen og lastbilen med den bygge kran de skal have sat op så de kan begynde på indkapslingen. Det tog dem lang tid at få kranen op, det tog dem faktisk hele dagen, fordi den er meget stor og tung.

32. April


Nu var de gået i gang med indkapslingen. De brugte bygge kranen til at løfte de tunge beton klodser op på hinanden så det begyndte at ligne en stor mur. De lavede på muren hele dagen helt indtil det blev mørkt. Endnu en dag var gået og Sean var på vej hjem af de mørklagte gader. Pludselig hørte Sean noget oppe fra en af husene. Han tog i håndtaget, døren gik op. Sean gik op af trappen og der var det han så noget skrækkelig. Et dødt menneske der lå på gulvet med maven gnavet op og de fleste indvolde ædt, og blod over det hele. Så hørte Sean noget oppe fra loftet det lød som en masse rotter der løb rundt og rundt. Sean blev ved med at kikke op og så så han noget der ikke var godt, loftet begyndte at revne så Sean skyndte sig at hoppe væk for lige efter faldt loftet ned og hundredevis af store, lysene, radioaktive rotter løb hen mod Sean og ville gnave ham ihjel ligesom den anden, men Sean tog et lille bord og brækkede et ben af og slog rotterne væk, men de var for mange, han skyndte sig ned men der var også fyldt med rotter så der var kun en ting at gøre. Sean hoppede over alle rotterne og ind i døren så den gik op og Sean lande ude på gaden. Han skyndte sig at løbe hjem men rotterne var stadig efter ham. Han løb så hurtigt han kunne ind i sit hus og smækkede døren i. Rotterne prøvede at gnave sig igennem døren, men heldigvis var det en tyk stål dør så de kunne ikke gnave sig igennem. Han prøvede at sove men der gik lang tid før han faldt i søvn for han tænkte hele tiden på rotterne.

33. April



da Sean vågnede tog han sin revolver op af skuffen der var en m412 rex. den brugte han i afghanistan da han var der nede for 3 år siden. han tog den med på arbejde hvis nu der skulle komme nogle farlige dyr. der skete ikke noget før han var på vej hjem, for der hørte han en lyd, det var ikke den samme lyd, det lød faktisk som fugle så han kikkede op og så han over ti ørne der fløj direkte imod ham, så han tog revolveren, sigtede og så fløj de væk, han behøvede ikke engang at skyde. Men det var der en grund til for lige efter kom 7 tigre løbene imod Sean så Sean skød imod dem og dræbte 6 af dem før revolveren ikke havde flere skud. Han smed revolveren og tog sin kniv frem. Den sidste tiger kom løbende imod ham, den hoppede imod ham men Sean smed sig ned på jorden og da tigeren var over ham stak han kniven i maven på den så den faldt livløst til jorden. Sean rejste sig op "så var det ikke helt spildt at være nede i afghanistan" Han skyndte sig at løbe hjem og ind i sit hus og låse døren og lade revolveren. Lyset virkede ikke så han tænde et lys som han fandt imens de arbejdede. BANG! Sean fik et chok, der var et stort dyr der løb ind i døren. Sean sad på det kolde gulv med riflen parat i et af de små hjørner i sit firkantet hus og det eneste lys han havde var fra det lille lys han fandt BANG! Igen løb den ind i døren BANG!...BANG!...BANG! Døren gik op og! "Mathias, Mathias! vågn op, du skal i skole." "okay far, jeg kommer nu."